23. januar kl. 10.00 – Odense Bunkermuseum

Det er lykkedes os at få speciel aftale om at se Bunkermuseet

Det er torsdag den 23. januar 2020 kl. 1000, og vi mødes på parkeringspladsen Kragsbjergvej 99, Odense M.

Pris for deltagelse kr. 70 og beløbet bedes indbetalt på MobilePay eller bankoverførsel ved tilmeldingen.
MobilePay: 93919289
Bank: 6866 0001091709 (Nordfyns Bank)

KLIK HER for tilmelding. Tilmelding er bindende og skal ske senest den 17. januar 2020

Den 450 kvadratmeter store bunker midt i Odense blev opført i 1954 og husede
Odense Kommunes kommandocentral. Det var her, borgmesteren og
infrastrukturens nøglepersoner skulle placeres under den kolde krig, hvis det
værste skulle indtræffe.
I dag er bunkeren indrettet som museum, men indeholder stadig de oprindelige
installationer fra den kolde krig.
Der er udstillinger om det civile beredskab under den kolde krig, og der er udstyr
som originale katastrofeplaner, radioanlæg, varslingsanlæg og et belyst bykort.

Bunkeren består blandt andet af et kommandorum, en kommunikationscentral,
hvor sikrede telefonlinjer gjorde det muligt at holde kontakt med byen og et
intakt maskinrum med nødstrømsgenerator.
Fra en del af bunkeren fører en 30 meter lang tunnel over til en nyere anlagt
afdeling, hvor der blandt andet er sovepladser og kontorer.